Hestholms start.

I 1965 erhvervede Statens Jordlovsudvalg landbrugsejendommen Hestholm. Ejendommen lå øde hen, idet den tidligere ejer var fraflyttet i samme år.

Den 10. november 1965 blev der i Kolonihaveforbundet for Danmark afholdt et møde, hvor man drøftede en oprettelse af et kolonihaveområde på Hestholms jord.

Statens Jordlovsudvalg havde tilbudt forbundet området til kolonihave formål, og Ballerup-Måløv kommune havde givet sin godkendelse.

Havearkitekten Arne Levin blev bedt om at lave et projekt. Det blev fremvist i Københavns Rådhushal, og var i sin udformning både ny og meget revolutionerende.

Der blev herefter dannet et udvalg bestående af:

Forbundsformand Ø. Düring og Kredsformand Børge Andresen, samt tre af forbundet udpegede teknikere. I udvalget ville desuden være en repræsentant, udpeget af Københavns Kredsens repræsentantskab, samt to repræsentanter for den kommende bestyrelse i den nye haveforening. Dette udvalg skulle nu arbejde videre med den endelige projektering, samt budget herfor.

Udvalget mente, at området skulle bestå af 150 haver, at huse der blev opført, alle skulle bestå af nye materialer. Dette var der bred enighed om.

14. januar 1966 indkaldte Københavns Kredsen til møde på Rugvængets skole i Ballerup, hvor ca. 200 interesserede mødte op. Udover repræsentanter fra Forbundet, Kredsen og Ballerup kommune, var også pressen tilstede. Stemningen var positiv, og projektet skulle efterfølgende godkendes i kommunalt regi på et møde den 19. januar 1966.

25. januar 1966 afholdtes byggeudvalgsmøde, og her fremlagde udvalget et overslag vedrørende anlægsudgifterne. Det var som følger:

Vejanlæg m.m. :  kr. 501.800,00

Vandledningsanlæg m.m.:  kr. 64.794,00

Internt m.m.:  kr. 77.450,00

Nedrivning af eksisterende ejd.:  kr. 10.000,00

Beplantning m.m.:  kr. 145.035,00

I alt den nette sum af kr.  799.079,00

Man bad nu  Statens Jordlovsudvalg om at stille et lån på kr. 900.000,00 til rådighed, som forbundet skulle stille kaution for. Budgettet blev, som det jo ofte går, ikke overholdt. Men dette problem blev løst hen af vejen.

I foråret kunne de interesserede tilmelde sig mod at indbetale kr. 300.00 à conto.

Den første generalforsamling blev afholdt den 29. juni 1966 i Folkets Hus i på Enghavevej i København. Her besluttede man sig for navnet Sommerbyen Hestholm.

Man skønnede, at havelejen skulle andrage kr. 65,00 med 171 haver på området, og anlægsudgifterne skønnede man ville andrage ca. kr. 5.500,00 pr. havelod.

På samme generalforsamling blev foreningens første bestyrelse valgt, med følgende sammensætning:

Formand Finn Müller, kasserer Bent Pedersen, bestyrelse Knud Møller, Leif A Christiansen og Curt Jensen. Suppleanter Henning Dehli og Alice Knudsfelt. Revisorer Leon Jespersen og Svend Friis Laursen. Revisor suppleanter Tommi Nielsen og Iwan Jarlhelt. Det første bestyrelsesmøde blev afholdt den 16. august 1966. Her besluttede man blandt andet fremover, at kalde foreningen

H/F HESTHOLM, SOMMERBYEN HESTHOLM.

Den 31. maj 1967, afholdtes den første ordinære generalforsamling. Formanden fortalte om de mange vanskeligheder der havde været. De første 40 haver var udstykket ved foreningens start , de resterende blev lejet ud, efterhånden som de blev klarmeldt, indtil alle 171 haver var udlejet.

Man ”puttede” 10 haver ind på et eller andet tidspunkt, så der var 181 haver i foreningens 1. afdeling.

Hestholm 1. afdeling blev i 1971 udvidet med 113 haver, og ender på 294 haver, den størrelse den har i dag.

Hestholm havde 40 års jubilæum i 2006.